Beskrivelse
Sort Toyota Tacoma pickup – Når barnets første bil skal være sejere end din
I den voksne verden er Toyota Tacoma pickuppen der kan køre gennem ørkener, over bjerge og stadig se godt ud foran supermarkedet. Nu er denne legendariske Tacoma klar til at indtage jeres baghave – i et børnevenligt format. Vi præsenterer stolt vores Toyota Tacoma pickup til børn, en mini-udgave af den ikoniske pickup, skræddersyet til små eventyrere med store ambitioner og lavet på original licens fra Toyota. Den kommer i både klassisk sort og i en dristig pink, til de børn der gerne cruiser med stil og attitude.
Stilfuldt design – for børn og forældre med god smag
Vores børnevenlige og elektriske Toyota Tacoma er bygget med øje for de detaljer, som normalt kun findes i “voksenbiler”. Det begynder med det eksklusive lædersæde, som giver både komfort og wow-effekt – her skal der ikke spares på luksus, bare fordi føreren er 3 eller 6 år gammel. Karrosseriet er robust og cool, LED-lysene funkler i mørket, og bilen ligner noget der kunne trille ud fra Toyota’s fabrikshaller.
Toyota Tacoma pickup’en er ikke bare flot at se på – den kan faktisk noget. Med to kraftige 12V 35W motorer er der rigeligt med fut i den lille pickup. Den når en hastighed på op til 5 km/t, hvilket føles ret hurtigt, når man kun er lidt over en meter høj. Den klarer både stuegulve, fliser, og lettere terræn i haven – perfekt til både indendørs og udendørs eventyr.
Bilen kommer med 2 fremadgående gear, hvor hvert gear har sin egen topfart, så går det lige pludselig for stærkt, så kan hastigheden justeres. Deruover har den også et bakgear, så mor og far slipper for hele tiden, at trække guldklumpen fri eller vende snuden den rigtige vej. Dette giver barnet en enorm frihed for selv at vende bilen og fortsætte eventyret. Det opgraderede 12V 7AH batteri giver masser af køretid per opladning, og opladeren følger selvfølgelig med. Når legen er slut, er det bare at sætte bilen til opladning, så er den klar igen til nye eventyr.
Kigger vi på hjulene, så er denne Toyota Tacoma pickup udstyret med store plastikhjul med anti-slip tekstur samt affjedring på hjulene, der sikrer jeres guldklump et optimalt vejgreb og en sublim kørekomfort.
Musik, lys og teknologi – næsten som en rigtig bil
Der er ikke sparet på underholdningen i denne Tacoma elbil. Børnene kan tilslutte deres yndlingsmusik via USB-, AUX- eller MP3-indgang, og der er indbyggede lydeffekter og musik, som gør hver køretur til en fest. Tænd for motorlyden, tryk på hornet, og se dit barns øjne lyse op som forlygterne på bilen. Apropos forlygter: LED-lysene foran og bagpå er ikke kun dekorative – de gør også bilen mere synlig i skumringen, hvilket er både smart og sikkert. Og takket være affjedring og skridsikre plastikhjul, kører bilen stabilt og behageligt, selv på ujævnt underlag.
Den indbyggede volumenkontrol giver barnet fuld kontrol over lydstyrken, så den passer til omgivelserne og dit barns præferencer.
Fokus på sikkerhed og fjernbetjening til forældrekontrol
Sikkerhed er selvfølgelig altafgørende, og denne Toyota elbil skuffer ikke. Den er udstyret med sikkerhedssele, så dit barn sidder trygt fast, også når legen bliver lidt vild. Bilen har en solid konstruktion, og materialerne er udvalgt med henblik på holdbarhed og børns leg – både inde og ude. Med den medfølgende 2.4G fjernbetjening har I altid kontrol over køreturen. I kan styre retning og fart, og vigtigst af alt – sætte en stopper for det hele, hvis det går lidt for vildt for sig. Perfekt til børn, der lige er ved at lære at køre – og til forældre, der gerne vil bevare pulsen under 120. Når barnet er gammel nok til selv at tage styringen, kan I nemt slå manuel styring til igen.
Denne model er også udstyret med sikkerhedssele, sidespejle og en praktisk batteriindikator der viser, hvor meget strøm der er tilbage på batteriet. Bilen er designet til en brugervægt på op til 30 kg., vejer barnet mere vil bilen bruge mere batteri og køre langsommere end den opgivne hastighed.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.