Beskrivelse
Blå BMW Løbecykel til børn 12” – luksus, leg og balance i børnehøjde!
Hvem siger, at man skal have kørekort for at køre BMW? Med vores blå BMW løbecykel til børn på 12″ får de små fartdjævle deres første smag på ægte køreglæde – uden hverken gear eller benzin! Den her BMW løbecykel passer til børn fra 2-5 år og er skabt til at give dit barn den bedste start på to hjul – og så er den lige så elegant, som du forventer af et ikonisk mærke som BMW.
Denne blå BMW løbecykel til børn kombinerer leg, læring og luksus i ét. Det er den perfekte gaveidé til fartglade børn, der fortjener det bedste – og en garanti for store smil, styr på balancen og masser af kørecharme. Modellen kan også bestilles i en rød version.
Skal det være elektrisk og gå hutigere? Så se vores Baigor Pro el-løbecykel til børn i blå her
Perfekt første cykel – balance, selvtillid og kæmpe grin
Vores BMW løbecykel er ikke bare et stykke legetøj – det er barnets første rigtige køretøj og vejen til frihed på to hjul! Her lærer dit fartglade barn at holde balancen, styre sikkert og bruge kroppen helt naturligt – uden at de overhovedet opdager, at de faktisk træner deres motorik og koordination.
Resultatet? Et barn der triller rundt med vind i håret og et kæmpe smil på læben – og forældre, der slipper for svedige gåture bag en cykel med støttehjul eller støttepind. Når tiden kommer til den første “rigtige” cykel, springer de fleste børn direkte op – uden drama, uden tårer og med masser af selvtillid. Kort sagt: mindre panik, mere fart og uendeligt mange sejre på legepladsen!
Eksklusivt design og BMW-kvalitet
Løbecyklen der er bygget på original licens fra BMW er ikke kun en fryd for øjet – den er bygget som en mini sportsvogn på to 12″ hjul. Rammen er fremstillet i let aluminium kombineret med slidstærkt ABS og PP plast, så den holder til både styrt, græsplæner og modige forsøg på at køre “helt selv”. Med sin maksimale belastning på 45 kg, komfortable saddel og luft-gummihjul får dit barn en stabil og behagelig køreoplevelse, der emmer af luksus fra første gang den slippes afsted.
BMW-løbecyklen vejer kun 4,58 kg, hvilket gør den let for både børn og forældre at håndtere. Den justerbare saddel vokser med barnet, så den kan bruges i flere år, og der medfølger alt nødvendigt værktøj (unbrakonøgler M4 og M5) – så den er klar til action på få minutter.






