Beskrivelse
Blå Retro Campervan bilseng til børn – Fra retro-roadtrip til godnat-eventyr
Pak tandbørsten, find krammedyret – og gør klar til at rulle ind i drømmeland i den fedeste bilseng til børn, du kan finde.
Glem alt om kedelige senge og søvndyssende design – her kommer børnesengen, der kører direkte ind i hjertet af børneværelset! Vores super flotte Campervan børneseng i blå er inspireret af den legendariske retro VW folkevognsrugbrød – du ved, den klassiske VW campervan, der emmer af eventyr, frihed og masser af fede 70’er vibes.
Nu er den genopstået i mini-format og bygget til én ting: at gøre sengetid til dagens sejeste rejse. Med hjul, ruder og cool detaljer i børnehøjde er denne bilseng til børn både en drøm for de små – og et stilfuldt nik til nostalgiske forældre og bedsteforældre, der stadig har lidt roadtrip-romantik i blodet.
En bilseng til børn, der elsker leg – og søvn (jo, det sker!)
Denne retro bilseng til børn kombinerer charme, kreativt design og komfort i én rullende pakke (okay, den kører ikke rigtigt, men sig det ikke til ungerne). Med et madrassmål på 90×200 cm er der god plads til både søvn, godnathistorier og en enkelt bamsepassager eller to. Det lækre trædesign og den stabile konstruktion gør sengen både holdbar og sikker – og den skinnende lyseblå farve gør den til børneværelsets ukronede konge. Her får du altså mere end bare en seng til børneværelset – du får en garage af godnat’er og en startmotor til fantasien!
Den perfekte gave – en retro bilseng, barnet aldrig vil glemme
Nogle ting husker man hele livet – som følelsen af at have noget helt særligt, noget der er kun ens eget. Denne campervan børneseng er netop sådan en gave. Dette er en seng der vil skabe masser af positive barndomsminder. En ramme om de små, vigtige øjeblikke: godnathistorier, drømme om at køre verden rundt, morgenput under dynen i weekenden.
Uanset om du er forælder, bedsteforælder eller bare én, der vil give dit barn noget ud over det sædvanlige, så er denne retro folkevognsbilseng en gave med langtidsglæde. Den forener kvalitet og funktion med et design, der både emmer af nostalgi og børnevenlig eventyrlyst. Den lyseblå farve lyser rummet op, og det velkendte folkevognsrugbrøds-look bringer smilet frem hos både store og små.
Sengen er designet til at passe til standard madrasser på 90×200 cm (medfølger ikke), som du enten kan finde i en sengeforretning eller bestille én af vores kvalitetsmadrasser. Leveres inkl. step-by-step samlemanual og ekskl. madras (90×200 cm).


