Beskrivelse
Pink Thunder Drift Gokart 360 el gokart med drift-funktion, 13 km/t.
Er dit barn født med benzin i blodet (selvom det her er en el-gokart)? Elsker de fart, spænding og episke udskridninger der kilder helt ned i maven? Så er vores pink Thunder Drift Gokart 360 den ultimative drift-maskine, der sender barnet afsted i historiske udskridninger, mens de efterlader deres venner i støvet – bogstaveligt talt! Denne Drift gokart kan bestilles i både blå og pink.
Forestil dig at dit barn sætter sig bag rattet, tænder de blinkende LED-lys, fyrer op for yndlingsmusikken via musikanlægget og trykker speederen i bund… BANG! Barnet er afsted! Ikke bare kørende – men DRIFTENDE! Med sit avancerede driftsystem og et rat der kan dreje 360 grader, kan gokarten lave skarpe sving så børnene kan føle sig som driftstjerner.
Gokarten er fremstillet i en robust metalramme af høj kvalitet, der gør gokarten både holdbar og super velegnet til både drenge og piger fra ca. 8 år. Den eneste begrænsning er at barnet ikke må veje over 50 kg. da dette er maksimalvægten.
Topfart på 13 km/t. og indbygget drift-funktion
Vores pink Thunder Drift Gokart 360 er perfekt til både nybegyndere og de mere erfarne fartdjævle. Med det enkle drift-system kan barnet hurtigt mestre kunsten at dreje skarpt og lave seje manøvrer, præcis som man ser de professionelle gøre det. Og med tophastighedskontrollen og den trinløse speeder kan barnet vælge mellem en rolig topfart på 3-8 km/t. eller den fulde turbooplevelse på 8-13 km/t. – perfekt til både forsigtige begyndere og modige racere!
Under hjelmen (okay, teknisk set under sædet) gemmer der sig en kraftfuld 24V 180W brushless motor, der leverer en imponerende ydeevne! Men hvad betyder brushless egentlig for dit barn? Det betyder mindre støj, mere køretid og en motor, der er mere robust og kraftfuld. Kort sagt – flere driftrunder, færre opladninger! Kombineret med en genopladelig batteripakke på 24V 9Ah (2 x 12V 9Ah batterier), får dit barn masser af tid til at mestre de skarpeste sving, før gokarten skal tankes op (altså sættes til opladeren).
Hjelm, albue- og knæbeskytter medfølger
Fart og sjov er vigtigt – men sikkerhed er endnu vigtigere! Derfor smider vi en hjelm samt albue- og knæbeskyttere oveni, så dit barn sikkert kan drifte løs. Vi ønsker ikke at gå ned på sikkerheden, så uanset om det er vilde sving eller hurtige spurter, er dit barn godt beskyttet under hele turen.
Lav jeres egen bane og giv vennere kamp til stregen
Har vennerne også en gokart eller har I bestilt en ekstra? Så gør jer klar til den ultimative dyst! Hvem siger, at man behøver en officiel bane for at blive driftmester? Find nogle kegler, tomme plastikflasker eller kridt og byg jeres helt egen gokart-racerbane i indkørslen eller på en stille vej! Sæt vennerne, søskende eller naboerne på prøve i en episk duel om at blive kvarterets ubestridte drift-konge! Hvem kan lave den skarpeste vending? Hvem tør tage de vildeste sving? Thunder Drift Gokart 360 gør det muligt at dyste, udfordre og skabe uforglemmelige fartfyldte øjeblikke!
Se videoen med vores Thunder Drift Gokart 360

Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.