Beskrivelse
Peg Perego Gaucho XP Jeep til børn – 24V terrænmonsteret, der gør ungerne til konger af offroad
Der findes elbiler til børn… og så findes der italienske Peg Perego’s Gaucho XP Jeep. En af de der modeller, hvor forældre spontant siger “wow”, og børnene mister evnen til at tale sammenhængende af ren begejstring. Det her er nemlig ikke bare en børnebil – det er en rigtig 24V offroader, bygget af det italienske kvalitetsmærke Peg Perego, som i årevis har været førende indenfor robuste, realistiske og totalt vanedannende køretøjer til børn. Det er bl.a. også Peg Perego der står bag den verdenskendte John Deere Gator HPX til børn.
Det hedder XP – Extreme Performance – og det er ikke for sjov. Ikke fordi den flyver afsted i raketfart, men fordi den leverer en rå, højtydende kraft og trækkapacitet, som næsten ingen andre køretøjer til børn kommer i nærheden af. Den her Jeep æder bakker, trækker igennem terræn og bliver ved, længe efter de almindelige elbiler har givet op.
Bemærk at denne model ikke kommer med fjernbetjening og det derfor er vigtigt, at barnet selv kan styre.
Gaucho XP – En jeep der oser af power, fede features og rå køredynamik
Når dit barn sætter sig i denne Gaucho XP, føles det ikke som “legetøj”. Det føles som at hoppe op i en mini-udgave af en fuldblodsterrængående 4×4. De to kraftige 480W motorer arbejder sammen som et lille maskinrum, der hiver bilen gennem græs, små bakker, grusstier og huller i haven – ja faktisk hældninger helt op til 17%, som om det var det mest naturlige i verden.
Topfarten er 8 km/t, og lad os være ærlige… det lyder måske ikke som noget, der kræver kørekort og køredragt – men når ungen først trykker speederen i bund, så kan selv familiens hund få travlt med at komme væk. Skal tempoet lige dæmpes i starten, kan bilen heldigvis fartbegrænses til 4 km/t – også kendt som “forældre-ro-på-mode”. Perfekt til de første ture, hvor mor og far stadig syntes, at verden bevæger sig lidt for hurtigt i forvejen.
Det opgraderede 24V lithium batteridrevne system giver en overraskende solid trækkraft og bilen skifter mellem to fremadgående gear og bakgear, så barnet både kan cruise stille og roligt – og åbne op for lidt mere fart, når terrænet kalder.
Vores Peg Perego Gaucho XP Jeep er designet som en ægte terræn-tank i børnestørrelse, og man forstår hurtigt hvorfor den er blevet så populær. Dækkene er store, dybmønstrede og klar til at bide sig fast i underlaget. Bagenden er udstyret med affjedring, der faktisk gør en forskel, og som giver en komfortabel, rystefri tur selv på ujævnt terræn. Peg Perego har tænkt over alt – lige fra de justerbare sæder til sikkerhedsselerne, så to børn i alt op til ca. 60 kg kan cruise rundt sammen. Og ja, de sidder ordentligt – der er god plads og man føler virkelig, man sidder i noget med pondus.
Autentiske detaljer og masser af underholdning
Gaucho XP Jeep’ens kabine er spækket med detaljer, der gør oplevelsen endnu mere “ægte”. Der er lys, motorlyd ved opstart og et kontrolpanel med FM-radio og tilslutning af både MP3, AUX og USB – for man kører jo ikke offroad uden det rigtige soundtrack. Bilen holder selv øje med batteriet, så du altid ved, hvornår det er tid til opladning – og barnet selv kan styre lydstyrken, alt efter om humøret er “stille søndagstur” eller “fuld festival”.
Men det er slet ikke slut.. Kig bare på instrumentbrættet, hvor der gemmer sig et rigtigt handskerum, så der kan opbevares alt fra snacks til solbriller og små skatte, der samles på vejen. Oven på motorhjelmen sidder et værktøjssæt, så barnet kan “mekke” som en ægte offroader: hammer, skraldenøgle, skruenøgle og en dobbelt skruetrækker – alt hvad en lille bush-mekaniker skal bruge for at “fixe” en motor.
Trods den solide størrelse er Gaucho XP overraskende nem at håndtere. Den måler omkring 131 cm i længden, 90 cm i bredden og 108 cm i højden, hvilket gør den massiv uden at være upraktisk. Den vejer omkring 31 kg, så kvaliteten kan både ses og mærkes. Og når den først er samlet og står klar, er det svært ikke at sende et lille misundeligt blik mod barnet, der har fået lov at køre den.
Denne Gaucho XP Jeep er kort sagt til de forældre, der gerne vil give deres barn eller børn noget bedre end “bare en bil”. Det er en gave, der får ungerne op af sofaen, ud i haven og får gang i fantasien – om det så er som eventyrer, offroad-kriger eller bare den sejeste i nabolaget. Peg Perego har med deres store Gaucho XP bygget en model, der holder, performer og begejstrer og som uden tvivl kommer til at blive kørt, elsket og brugt dag efter dag.
Se videoen med vores Peg Perego Gaucho XP Jeep her
















