Beskrivelse
Kawasaki Teryx KRX 1000 UTV – Nu også i børnestørrelse!
Hvis du har interesse for offroad‑eventyr og kraftfulde UTV’er, har du sikkert hørt om Kawasaki Teryx KRX 1000 – en af markedets mest populære og anerkendte sport‑UTV’er til voksne. Denne model er kendt for sin robuste konstruktion, ekstreme terrænegenskaber og overlegne køreglæde, og den bruges af entusiaster verden over, der vil opleve naturen på den mest underholdende og kraftfulde måde. Og nu kan dit barn opleve den samme magi – i børnestørrelse!
Med vores Kawasaki Teryx KRX 1000 UTV til børn får I en fuldt licenseret mini‑udgave af den ikoniske offroader, fyldt med detaljer og features, som gør legen til en ægte oplevelse. Den er bygget på officiel licens fra Kawasaki, hvilket betyder, at den ligner originalen til forveksling – bare i børnestørrelse. Hver eneste detalje er designet til at imponere både barnet og alle naboerne.
Kraftfuld børne-UTV med firehjulstræk og lithium-batteri
Vores børnevenlige Kawasaki Teryx KRX 1000 UTV er udstyret med fire kraftige 24V motorer, som giver træk på alle hjul. Det betyder, at den kan klare alt fra græs og asfalt til småsten og ujævnt terræn, hvor andre UTV’er til børn må give op. Og med den indbyggede soft-start funktion accelererer UTV’en forsigtigt, så nakken er i sikkerhed! Deruover har den også et bakgear, så mor og far slipper for at trække guldklumpen fri hele tiden.
Samtidig er modellen drevet af et kraftigt 22,4V 4,5Ah Lithium-Ion batteri, der leverer længere køretid, hurtigere opladning og masser af power, så legen ikke behøver at stoppe efter kort tid. Kombinationen af kraftige motorer og den nyeste batteriteknologi (Lithium) gør denne mini‑UTV til noget helt særligt for børn, der vil prøve kræfter med havens store udfordringer.
En UTV der byder på høj komfort og luksus i børnestørrelse
At sætte sig ind i denne Kawasaki Teryx KRX 1000 UTV er som at træde ind i en miniudgave af den ægte vare. Hver eneste detalje er designet til at give barnet følelsen af at sidde bag rattet på en rigtig offroader. De store EVA‑gummihjul sørger for, at køreturen bliver behagelig og stabil, selv når eventyret går over ujævnt græs eller småsten, hvor almindelige plastikhjul ville hoppe og bumle. Det bløde lædersæde giver en luksuriøs følelse, hvor barnet kan sidde trygt og komfortabelt, klar til nye eventyr i baghaven eller på villavejen.
Foran lyser de indbyggede LED-lygter, som ikke bare fuldender det rå Kawasaki‑look, men også giver barnet den autentiske oplevelse af at køre i en rigtig UTV. Det er svært ikke at smile, når man ser sit barn cruise afsted med samme selvtillid som de voksne, mens forældrene trygt kan læne sig tilbage og nyde synet af deres lille eventyrer i aktion. Med åbning og lukning af dørene og styrtbøjlerne, affjedringen bagpå og de slidstærke EVA-gummihjul, tilbyder vores Kawasaki UTV en sand Dakar Rally oplevelse!
Den smarte indbyggede volumenkontrol giver altid barnet fuld kontrol over lydstyrken, så den passer til omgivelserne og dit barns præferencer.
Musikanlæg, fjernbetjening og fuld kontrol
For at gøre køreturen endnu sjovere er denne Kawasaki Teryx KRX 1000 UTV udstyret med musikanlæg, der bla. kan tilkobles via Bluetooth. Det betyder, at barnet kan cruise gennem kvarteret eller haven med sin egen playliste i højtalerne – præcis som de voksne på eventyr. Forældrene har naturligvis også fuld kontrol via den medfølgende fjernbetjening, så man kan hjælpe barnet, hvis der skal styres eller bremses i en fart. Det gør køretøjet både sjovt og sikkert for selv de yngste eventyrere.
UTV’en er også udstyret med sikkerhedssele og en praktisk batteriindikator der viser, hvor meget strøm der er tilbage på batteriet. UTV’en er designet til en brugervægt på op til 30 kg., vejer barnet mere vil den bruge mere batteri og køre langsommere end den opgivne hastighed.
Den leveres delvist samlet og kommer med manual, oplader og alt der skal bruges for at få denne bandit afsted på eventyr.
Se videoen med vores Kawasaki Teryx KRX 1000 UTV her













