Skip to content Skip to footer

Elektrisk Kayo eT110 Dirtbike til børn, 2500W brushless, 57V Li-ion, 55 km/t.

9.995,00 kr.

Glem alt om de små og kedelige dirtbikes — Vores Kayo eT110 er den elektriske dirtbike, der sætter den absolutte standard i sin klasse! Med en brutal topfart på op til 55 km/t (kan fartbegrænses), kraftig 2500W peak brushless motor, en kæmpe 57,6V lithium batteripakke, stærke skivebremser for og bag, avanceret affjedring og en størrelse, der får børn til at føle sig som rigtige crosskørere (ja… selv voksne kan hoppe på!), er denne dirtbike skabt til fuldspirret action!

Den kører lydløst, kræver næsten ingen vedligeholdelse og giver dit barn en offroad-oplevelse, der aldrig bliver kedelig — uanset om det er deres første dirtbike eller næste skridt mod noget større. Den er ideel til børn og unge fra +8 år og opefter.

Bestil nu så sender vi den i morgen (fragt 1-2 hverdage).

På lager 1-2 dage

e-mærket
Varenummer (SKU): Kayo-eT110 Kategori: Produkt ID: 15846

Beskrivelse

Kayo eT110 Dirtbike til børn – Når dit barn skal have den vildeste start på cross-livet!

Klassens stærkeste elektriske dirtbike – med hydrauliske skivebremser, kraftig 2500W peak-motor, seriøs affjedring og fart nok til at efterlade konkurrenterne i støvet.

Gør dig klar… for vores Kayo eT110 er ikke nogen almindelig elektrisk dirtbike. Det her er maskinen, der tager ungerne fra “jeg kan godt styre en cykel” til “SE MIG, MOR OG FAR!” på rekordtid. Med en topfart på op til 55 km/t (og fartstyring i tre trin), får dit barn en oplevelse, der ligger milevidt over alle andre elektriske maskiner, du har set før. Det er ren power, rå acceleration og elektrisk køreglæde – pakket ind i en dirtbike, der banker konkurrenterne af banen i både power, kvalitet og udseende.

Fra de første meter kan man mærke, at dette ikke er et legetøj – det er en rigtig maskine. Den er næsten lydløs, men du mærker stadig suset, momentet og det brede grin hos dit barn. Og som forælder? Du får en elektrisk dirtbike der kræver minimal vedligeholdelse, ikke larmer, ikke lugter og ikke generer naboerne. Bare ren frihed, ro i maven – og et barn, der har fået sit livs nye yndlingshobby.

Kayo Moto – Et brand bygget på tillid og en seriøs spiller i crosser-verdenen

Kayo Moto er blandt verdens mest anerkendte producenter af børne-, ungdoms-ATV’er, dirtbikes og crossere. De har skabt et solidt navn på tværs af kontinenter ved at levere maskiner med fokus på kvalitet, sikkerhed og holdbarhed – til priser som alle kan være med på. Deres produkter bruges og anbefales globalt – både af nybegyndere og erfarne offroad-entusiaster.

Motor og køreegenskaber – 2500W brushless el-motor der imponerer

Denne Kayo eT110 Dirtbike er udstyret med en avanceret brushless DC-motor, der leverer nominelt 1000W og op til 2500W peak ydelse. Denne motor er temperatur­kontrolleret, hvilket sikrer stabil output selv ved hård belastning – og den sørger for lynhurtig acceleration, så barnet mærker “rigtig” off-road-power allerede ved første start.

Kayo eT110 kommer med tre hastighedsindstillinger, så du som forælder fuldstændig kan styre, hvor meget fart dit barn starter med: “Low” har en topfart på 12 km/t, perfekt til begyndere, hvor barnet kan lære at balancere, styre og bremse uden at blive presset. “Medium” har en topfart på 25 km/t, og er perfekt til når barnet bliver mere sikker, klar til mere sus i maven og længere stræk. “High” har en topfart på hele 55 km/t – og her begynder den ægte motocross-magie! Det er her, barnet (eller den modige voksen) virkelig mærker vinden rive i trøjen, adrenalinen pumpe og følelsen af at køre en rigtig dirtbike.

Kayo eKMB får sin kraft fra en moderne 57,6V lithium-batteripakke på hele 17,85Ah, som leverer stabil energi til den kraftige brushless motor. I praksis betyder det, at motoren ikke bare får en jævn og rolig strøm af kraft – den får også en langt mere effektiv udnyttelse af energien end traditionelle blybatterier. Lithium-batteriet sikrer, at dirtbiken reagerer hurtigt, accelererer jævnt og giver barnet en kontrolleret og tryg køreoplevelse. Samtidig holder lithium-teknologien vægten nede, hvilket gør eT110 lettere at håndtere.

Ifølge Kayo’s specifikationer er køretiden på en fuld opladning op til omkring 120 minutter ved kørsel i “medium” gear. Opladning sker typisk over natten og tager 5,5 timer – og så er den klar til leg igen.

Sædehøjden på 67 cm gør Kayo eT110 til den perfekte dirtbike for børn fra ca. +8 år og opefter. Om hvorvidt den også passer til dit barn som enten er yngre eller ældre afhænger helt og alene af barnets højde (sædehøjde), erfaring og brugssituationen. Sædehøjden finder I ved at måle afstanden fra jorden og op til starten af hoften på barnet. Dette mål må ikke være meget mindre end den opgivne sædehøjde på dirtbiken, da barnet så ikke kan nå jorden.

Den forholdsvis lave vægt på 51,7 kg giver en let og agil køreoplevelse, hvor barnet mærker kontrol fra første sving. Samtidig er dirtbiken så robust og velafbalanceret, at selv større teenagere og voksne kan hoppe på og køre en tur – hvis I vel og mærke kan få plads til benene (det er skam set at voksne også kan køre den). Samlet set får du en elektrisk dirtbike, der giver den helt rigtige følelse af power og kontrol – uden motorstøj, uden benzin og med masser af tryghed pakket ind i Kayo’s velkendte kvalitet.

Når sikkerhed møder performance – total dominans på to hjul

Når det handler om børns første dirtbike, er sikkerheden ikke bare vigtig – den er altafgørende. På denne Kayo eT110 dirtbike er der ikke sparet på én eneste detalje. Den er udstyret med skivebremser både foran og bagpå, hvilket er en stor fordel sammenlignet med mange andre børnemodeller på markedet. Skivebremser giver en markant mere præcis og kraftfuld bremseevne, fordi trykket fordeles jævnt og reagerer lynhurtigt ved selv små bevægelser på bremsehåndtaget. Det betyder, at barnet får en kontrolleret, stabil og forudsigelig opbremsning – uanset om det er på grus, asfalt eller små bump i terrænet.

Bremsehåndtaget er let at aktivere, selv med små hænder, så barnet ikke skal bruge kræfter, men blot fokusere på at styre og bremse sikkert. Det giver både nye og lidt mere erfarne kørere en tryghed, der gør læringskurven meget nemmere.

Affjedringen er lige så gennemtænkt som bremsesystemet. Foran finder du en stærk 600mm hydraulisk forgaffel, der opsuger de små slag og ujævnheder på vejen, så kørslen føles stabil og kontrolleret. Bagpå sidder en robust 280mm bagstøddæmper, som sørger for at baghjulet holder sig solidt plantet i jorden, selv når barnet kører over rødder, sten eller grus. Resultatet er en dirtbike der står ekstremt stabilt, giver selvtillid og gør kørslen mere komfortabel – også når tempoet stiger, eller terrænet bliver mere udfordrende.

Alt i alt får du et bremsesystem og en affjedring, der normalt hører til i en dyrere klasse – men som her gør Kayo eT110 til en af de sikreste, mest stabile og mest brugervenlige elektriske dirtbikes, du kan give dit barn.

Hvorfor vælge en elektrisk pitbike frem for en på benzin?

El-dirtbikes er blevet enormt populære, og det er ikke uden grund. Mindre vedligeholdelse – ingen olieskift, ingen udstødning, ingen motorjusteringer, ingen kaburator der skal tømmes – det hele kræver bare markant mindre opsyn når vi snakker elektrisk. Derudover: nærmest lydløs drift, ingen benzinlugte, oliepletter og minimal støj – hvilket gør en elektrisk dirtbike til et oplagt valg i tættere boligområder, lejlighedskomplekser eller villaveje, hvor en benzinmotor hurtigt ville skabe bekymring og sure naboer.

Sikkerhed i topklasse – Tryghed for både børn og forældre

Selv med en driftssikker og robust dirtbike er sikkerhed ikke til forhandling. Det er afgørende, at alle der kører på et el- eller benzindrevet køretøj benytter en styrthjelm og evt. handsker når det er relevant – også beskyttelse for knæ og albuer kan være en god ide. I vores webshop finder du et bredt udvalg af hjelme til både børn, unge og voksne, der matcher stilen på vore Kayo eT110 dirtbike.

Se vores udvalg af ATV og crosser hjelme til børn og voksne

Se videoen med vores Kayo eT110 Pitbike her

Video er på vej!

Specifikationer

Anbefalet alder:

Til børn fra +8 år — det afhænger af barnets højde (sædehøjde), erfaring og brugssituationen.

Hastighed:

Op til 55 km/t. (Kan fartbegrænses til 12 km/t. og 25 km/t.)

Batteri:

Lithium 57,6V 17,85Ah batteri.

Motor:

Brushless DC 2500W peak (Nominel 1000W) motor.

Køretid:

Ca. 120 minutter (medium speed).

Opladning:

Ca. 5,5 timer.

Gear:

3 gear – Fuldautomatisk.

Bremser:

Skivebremser for og bag.

Hjul:

For: 14" terrændæk. Bag: 12" terrændæk.

Frihøjde:

23,5 cm.

Batteriindikator:

Ja.

Mål:

L: 152 x B: 65 x H: 92,5 cm. (Sædehøjde: 67 cm.)

Sædehøjde:

67 cm. (målt fra jorden til top af sæde).

Vægt:

51,7 kg.

EAN

.

Du kunne også være interesseret i...