Beskrivelse
Doctor Dolphin Unicorn Vandland og Hoppeborg – sommerens mest magiske haveeventyr
Mål: L: 3,51 m x B: 4,3 m x H: 2,32 m.
Der findes børn, der kan lide enhjørninger. Og så findes der børn, der lever og ånder for enhjørninger, regnbuer og alt der glitrer bare en lille smule. Hvis dit barn er i den kategori, så gør dig klar. For når vores Doctor Dolphin Unicorn vandland & hoppeborg bliver pustet op i haven, er det ikke længere bare sommer. Det er en farverig fantasiverden fyldt med vand, fart, grin og enhjørningemagi.
Forestil dig en varm sommerdag i haven. Solen skinner, græsset er lunt under fødderne og pludselig rejser der sig et farverigt enhjørningeland midt på plænen. Regnbuer, rutsjebaner og sprøjtende vand fylder luften med grin, mens børnene suser afsted med våde fødder og glade skrig. Her er ingen lange og trælse køer. Ingen dyre entrébilletter (medmindre I indfører det hjemme på vejen), Ingen mystiske flydende genstande i bassinet, som ALLE pludselig får selektiv hukommelsestab omkring. Kun ren, våd og vild glæde.
Det her er den type hoppeborg og vandland til haven, hvor du ikke skal planlægge en ekspedition eller pakke en halv bil. Du tilslutter bare en haveslange, tænder for den kraftige 750W blæser og så er der action. På under 2 minutter står der et farverigt, plaskende oppusteligt vandland klar, og børnene er allerede i gang med at konkurrere om hvem der tør rutsje først – eller er det måske far og nabofædrene hjemme hos jer?
Et enhjørningeland fyldt med fart, plask og magi
Med et Doctor Dolphin Unicorn vandland og hoppeborg forvandler du haven til en magisk verden, hvor enhjørninger regerer (ja, her har mor ikke noget at sige), regnbuer hænger i luften og vandet sprøjter i alle retninger. Her er der ingen grænser for fantasien – kun flere ture ned ad rutsjebanerne.
To store rutsjebaner sørger for dobbelt så meget fart og dobbelt så mange grin. Børnene klatrer op, tager tilløb og suser ned i vandbassinet igen og igen, mens vandkanonerne sprøjter og regnbuen stråler over det hele som porten til et eventyr. Undervejs bliver der hoppet, konkurreret, plasket og planlagt nye stuntmanøvrer. Der bliver løbet rundt med gennemblødt hår og kinder, der lyser røde af ren sommerlykke. Ingen holder kun én tur – og ingen vil stoppe igen.
Perfekt til sommerfest, fødselsdag og de dage hvor den danske sommer leverer
Når først denne enhjørninge-hoppeborg står i haven, sker der noget særligt. Det begynder måske som en almindelig legedag, men ret hurtigt bliver det til en fest. Vennerne vil forbi. Nabobørnene hører grinene. Og før man ved af det, er haven fyldt med børn der løber rundt mellem rutsjebaner, vandplask og enhjørninger.
Det er her, haven for alvor bliver forvandlet til rammen om sommerens bedste minder. Rutsjebaner, vandplask og højlydte grin skaber en feststemning, der smitter alle, og det bliver næsten umuligt ikke at finde grillen frem, fylde kanderne med saftevand og lade dagen udvikle sig til en spontan havefest. Doctor Dolphin Unicorn er derfor oplagt til fødselsdage, sommerarrangementer eller bare de sjældne, perfekte danske sommerdage, hvor solen bliver hængende, og ingen har lyst til at gå ind.
Invitér hele klassen eller naboungerne – eller lad bare rygtet sprede sig af sig selv. For når først vandet sprøjter, og børnene suser afsted ved alle i kvarteret, hvor sommerens sjoveste samlingspunkt er.
Vandlandet måler L: 3,51 m x B: 4,3 m x H: 2,32 m. og er beregnet til udendørs brug. Anbefalet alder er 3–8 år. I pakken får du hoppeborgen, opbevaringstaske, jordspyd, reparationssæt, en kraftig 750W blæser samt manual – så det er nemt at komme i gang.
Se videoen med vores Doctor Dolphin Unicorn her





