Beskrivelse
Rød Renegade ATV til børn på 1060w – 40 km/t.
Ny mellemstørrelse ATV med indbygget bakgear, brushless motor og kardan.
Er du træt af at se dit barn sidde limet fast til skærmen dag ind og dag ud? Er du på udkig efter noget, der kan få dem ud i naturen og samtidig udvikle deres færdigheder? Så er vores elektriske Renegade ATV 1060W til børn det helt rigtige valg for jer! Forestil dig glæden i dit barns øjne, når han/hun hopper op på sin helt egen ATV, klar til at erobre verden (eller i det mindste baghaven) med frihed og stor selvtillid.
Med en elektrisk Renegade ATV på 1060W får dit barn ikke blot et sjovt køretøj, men også en mulighed for at udvikle sine motoriske færdigheder, reaktionsevne, koordination og selvtillid. De lærer at navigere i forskellige terræner og tage ansvar for deres egen sikkerhed – og det bedste er, at de kan have denne ATV i rigtig mange år, for den bliver aldrig kedelig!
Hvad betyder brushless motor?
Brushless eller oversat til dansk “børsteløs”, betyder i alt sin enkelthed at el-motoren er uden kul-børster. En kul-børste motor, har kul til at styre dens faser og kan derfor blot tilsluttes strøm for at virke. En børsteløs motor som du får i vores Renegade ATV, bliver styret elektronisk af en ESC (Electronic Speed Control) og skifter faserne elektrisk. Den børsteløse motor sammen med moderne batteri teknologi, er det bl.a. det som gør at en Tesla kan køre så langt og have over 700 hestekræfter. Lettere sagt, så er en brushless motor en nyere og langt bedre teknologi, som holder længere tid.
Indbygget fartbegrænser og minimal vedligeholdelse
Sig farvel til alt bøvlet med olie, benzin og konstante reparationer. Denne elektriske røde Renegade ATV på 1060W kræver minimal vedligeholdelse, hvilket betyder mere tid til leg og mindre tid på værkstedet. Og lad os være ærlige – hvem ønsker ikke at undgå lugten af benzin og oliepletter i indkørslen? Samtidig kan dit barn køre rundt uden at forstyrre naboerne, da I slipper for den konstante brummen fra en benzindrevet motor.
Vi ved, at børn kan have en tendens til at lade sig rive med når de selv bestemmer. Dette kan hurtigt gå hen og blive farligt når de sidder på et køretøj der kan køre 40 km/t. Derfor har vores elektriske Renegade ATV også en indbygget fartbegrænser, som kan indstilles til tre forskellige hastigheder – 8-10 km/t, 18-20 km/t, og op til 40 km/t. Med en smart nøglebetjening kan du som forældre sikre, at kun du har kontrol over den maksimale hastighed som dit barn skal køre.
En sej ATV der kan klare alle udfordringer
Denne kraftfulde mellemstørrelse ATV er udstyret med en kraftig 1060W brushless motor og et 36V batteri (3 x 12V/12Ah) og er så stærk, at den kan få selv den mest stædige græsplæne til at overgive sig. Med et forstærket stel og dobbeltwire i bremsesystemet er denne ATV designet til at håndtere alle de udfordringer, som dit barn udsætter den for. Den vil glide henover grus, sten og jord som en varm kniv gennem smør. Har du en bakke, som ser lidt for stejl ud? Så er det intet problem! Vores Renegade ATV er bygget som en erfaren professionel bjergbestiger.
De ekstra store terrængående hjul med groft dækmønster sikrer, at dit barn kan køre igennem alle slags terræner med stil, høj komfort og sublim stabilitet. Med andre ord, så får I en maskine i en kvalitet som I aldrig har oplevet før i en elektrisk ATV. Den indbyggede batteriindikator fortæller altid barnet, hvornår det er tid til at køre i pitten.
Sikkerheden først – husk at bære hjelm!
Selvom det er sjovt at køre på en hurtig ATV, skal sikkerheden altid komme først. Derfor er det vigtigt, at dit barn benytter en hjelm og altid er under opsyn af en voksen, mens han/hun kører på sin ATV. Dette er en maskine, der hører hjemme i kategorien ekstrem sport – men bare rolig, med de rette forholdsregler bliver det både sikkert og sjovt!
Se vores udvalg af ATV og crosser hjelme til børn og voksne
Inden du sender barnet ud på eventyr på sin elektriske Renegade ATV 1060W, er det vigtigt at du giver barnet instrukser om brugen af køretøjet, samt man ikke må køre på offentlig veje. Ellers handler det bare om, at barnet bliver tryg og får masser af øvelse og gode oplevelser.
ATV’en er designet til en brugervægt på op til 70 kg., vejer barnet mere vil den bruge mere batteri og kan i værste tilfælde gå i stykker.
Tilkøb trailer som ekstra tilbehør
Skal ATV’en være ekstra smart eller brugbar når der skal hjælpes til i haven eller der blot skal fragtes ting med på turen? Så skal I tage et kig på vores trailer, der kan tilkøbes som ekstra tilbehør og monteres direkte på ATV’ens anhængertræk. Denne trailer passer på vores 1000w og 1060w modeller. Se vores trailer til Renegade ATV’er
Vi har altid reservedele på lager – ellers kan de skaffes
For mange kan tanken om at bestille en ATV i denne prisklasse godt være nervepirrende, for hvad med reparation og reservedele hvis den skulle gå i stykker? Når du vælger at købe et elektrisk køretøj til børn hos os, behøver du ikke bekymre dig om dette. Skulle uheldet være ude, dækkene blive slidte, eller noget pludselig ikke virker, har vi stort set altid reservedele på lager. Vores dygtige mekanikere kan sende dem inden for 1-2 hverdage, så jeres ATV hurtigt kan komme på vejen igen.
Vi tilbyder også en omfattende support til denne ATV, så du altid kan få hjælp, hvis du har brug for det. Med os er du sikker på, at dit barn kan nyde mange timers sjov uden bekymringer – også for de voksne.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.